Silkeborg Turist- og Regattaforenings Initiativpris 2015

Initiativprisen tildeles en person, forening eller institution, som i særlig grad har gjort Silkeborg Kommune kendt udadtil – så vidt muligt i relation til turisterhvervet. Prisen blev første gang uddelt i 1974.

Silkeborg Kommune smukke Søhøjland gæstes hvert år af mennesker fra fjern og nær. Nogen pga. Hjejlen, Tollundmanden eller Jorn. Andre drages af musikken, der i mange tiltag slår tonen an på div. pladser, i gyder og gader. Men man må heller ikke glemme naturen i alle dens afskygninger, som er en fantastisk solstråle. Efterhånden er der i Silkeborg Kommune opstået mange spændende og kreative muligheder, som undskyldning for at mødes og dyrke motion ude i naturen. Man kan cykle, sejle, svømme, gå eller løbe. Mange foreninger har gennem tiden lavet arrangementer af forskellig art, som har tiltrukket deltager fra hele landet. Sådan en forening stod tilbage da vi i Silkeborg Turist- og Regattaforening, havde gennemgået de mange fantastiske forslag, til Initiativprisen 2015.Silkeborg Turist- og Regattaforenings Initiativpris 2015 går til:

Silkeborg Motion-Tri-Klub

Silkeborg Motion-Tri-Klub, i daglig tale SMT er fyldt med ildsjæle. Kigger man på paletten af tilbud, er der Midtjysk Bjergløb, Duatlon, Triatlon, Motorvejsløb, Silkeborg Løbet, Silkeborg Openwater. Men også en løbeklub til forfængelige, der gerne vil have flyttet rundt på et par kilo. SMT’s formål er at være Silkeborgs samlingssted for løbere og triathleter, og med gæster fra hele Danmark må man sige at snoren i målet for længst er brudt.

Herfra en stor tak til alle de mange ildsjæle som tænker kreativt og konstruktivt, samt sætter handling bag tanker og drømme. Overalt i Silkeborg Kommune er der fine aftryk af, at de tør række ud efter det umulige. Det som giver genlyd i resten af landet. Det som danner billeder i folks minder, og ikke kun i støvede mapper. Alle disse tiltag og arrangementer, har kun en chance hvis Silkeborgs Erhvervsliv og Silkeborg Kommune byder sig flot til med økonomisk støtte. En stor støtte som er med til at gøre det muligt, fortjener også en stor tak. 

initiativpris2015

Prisen blev modtaget af Marianne Gloggengichser og Hans Henrik Hansen. Stor tillykke til SILKEBORG MOTION & TRI KLUB

Copyright © 2017 Silkeborg Turist & Regattaforening Reserved